Lillemo’er ved Floden
Med sin Dreng paa Armen
Staaer i mørke Tanker,
Knuger ham til Barmen.
»Du, min Skat paa Jorden!
Du, mit bedste Eje!
Skal i kolde Vande
Redes nu dit Leje?«
»Lillemo’er, min egen,
Du din Søn maa spare!
Heller vil jeg offre
Liv i Krigens Fare.
Lillemo’er, vor Kejser
Hjertens Tak Dig bringer,
Naar som tapper Krigsmand
Jeg kan krydse Klinger!«