Ej, førend Lysets Bølger gjennemgløde
Ruder af malet Glas, kan bryde frem
Det Farvespil, som hos dem laa i Gjem;
Men da vil broget Gjenskin Øjet møde.
Paa Amethystgrund Perlers Glans, den bløde,
Mosgrønt lig Fløjl og Gult i gylden Bræm,
Lysende Blaat som Bud fra Himmelhjem,
Fanfareklangen i det Purpurrøde!
De Skatte, der i Digterhjertet boer,
Som Ruderne lang Tid forblive dunkle,
Sukkende tungt: »Bliv Lys!« i Længselskval.
Da bringer Elskov Lyset — blot et Ord,
Et Straaleblik — i Flammer Alt vil funkle,
Phantasus fejrer Farvebacchanal!