Henrik Ibsen
20. Marts 1898.
20. Marts 1898.
Mon Galdebægret, af dit Folk Dig rakt
For Aar tilbage, rørt af Digterlæben
Blev mindre besk? — Brudt er ej Ondskabs Magt,
Og Lykken spotter Menneskenes Stræben ....
Dog, se, fra Skaar og Grus af Livsløgnsborgen,
Styrtet, Du Nordens Mager, ved dit Spær,
Strømmer der over Himlens Hvælv et Skjær,
Blegt vel endnu, men varslende en Morgen!
Graa er dit stolte Hoveds Krans af Haar,
Og vort Aarhundred lakker nu mod Ende,
Moden og stærk din Sæd paa Agren staaer, —
Kainsmærket dog, din Vrede før lod brænde
I Slægtens Pande ind, mon det vil svinde?
Ung og med Sangens Vaarbrud i din Sjæl
Hjemlandet vredt Du viste da din Hæl —
Seer Du nu Nytids Morgenrøde skinne?
For Galdebægret fra dit eget Folk
Du takked, da Du Broen bag Dig kasted
Og som det tredie Riges Aandsmagts Tolk
Til Roms Ruiner og dets Foraar hasted.
Du varsled ind hint store Fremtidsrige,
Da Jorden frit i Kjærlighed saa øm
Tør aande ud! — Var det en taaget Drøm?
Vil Seeranelsen Giganten svige?
Du i hver Tort, hver Modgang Ambolt saae,
Hvor Svækling hamres til Athlet for Livet,
Hvor den til knudret Eg sig hærde maa,
Som svejer ellers vegt og vagt blandt Sivet.
Mens Andre græd af Medynk, Du var vaagen
Og hugged dine Værker i Granit,
Dit røde Lys Du slynged højt og vidt,
Et Fyrtaarn lig, mod Brændingen og Taagen.
Du tabte ej din Tro, mens Du brød ned,
Bygmester af den Tid, der staaer i Vente, —
Kranser Du nu dit Værk med Digt om Fred,
Skal Sang om Kjærlighed vi hos Dig hente?
Eller mon Du i Tankespindet leder
Bestandig mod Omstyrtning al din Kraft?
Nej, dertil er din Rod for fuld af Saft
Og dine Grene fyldt med Fuglereder!
Født blandt de smaa Nationer blev Du blot
Mer dyrebar vor Sjæl, Du, som i Tiden
De Stores Haansmil ramte med din Spot;
Thi Laurbær vinder Mængden ej i Striden,
Kun Aandens Kraft en Sten til Brød omskaber,
Den lille Lund saa fuldt mod Lyset groer
Som nogen Urskov. — Hil Dig, stærk og stor!
De Smaas Velsignelse Du aldrig taber.