Du Engel, som ved Kjærlighedens Kilde
Strøer Stjerner over Himmelkuplens Rund,
Skjul os i dine brede Vingers Skygge,
At vi kan drømme — ene med vor Lykke.
Med større Glans de klare Stjerner spille,
Som svæve over Sjælens dybe Grund,
I vore Øjne — Naar Du sænker Vingen,
Du aner ej, hvor rigt .... det aner Ingen!