Johan Grove (1859–1917)

Fordum drog jeg, yngre Broder,

Paa de Veje, Du nu vandrer,

Mellem Graner, over Floder,

Op til Bjerget Fuji-Yama.

Blomstersne i Dalen dryssed,

Fuglekvidder lød dernede —

Tyst heroppe Solen kyssed

Evig Sne paa Fuji-Yama.

Alt som Taagen steg og daled,

Døde Livet, fødtes atter —

Ensomheden tav og taled

Vexelvis paa Fuji-Yama.

Fra min Bjergkløft vidt jeg skued,

Vilde dele med de Andre,

Hvad mig smerted, hvad mig hued

Paa det stolte Fuji-Yama.

Ingen Eneboet søgte,

Ingen vilde didop stige

For i Broderskab at røgte

Tempeldont paa Fuji-Yama.

Taus jeg sneg mig ned fra Bjerget,

Tav i lange, lange Tider —

Sandflugt længst min Sti har hærget,

Vejløst blev mit Fuji-Yama.

Dog idag har Taagen lettet,

Og jeg seer din Gang deroppe —

Stig kun, stærk og aldrig trættet,

Tinden søg paa Fuji-Yama!