Du blonde Pige, Du fremmede Pige,
Der uden Slør gaaer mit Vindu forbi,
Ak, kunde Du sige,
Hvi jeg er som Fuglen i Bure,
Hvi Du er som Havørnen fri?
Du hvide Maage, Du dristige Maage,
Der svang Dig herned fra det kolde Nord,
Fra Sne og fra Taage,
Ak, sig mig, hvi Elskovens Rose
Saa frodigt i Snelandet groer?
Hvor maa jeg ængstes, hvor maa jeg lide —
Du Frankerpige, giv Ro, giv Trøst!
Ak, kunde jeg vide,
Hvi udelt Du ejer din Elskte
Og jeg kun et Øjebliks Lyst!