Jeg suger af min Nargileh
Den milde Røg i lange Drag
Og følger med mit Blik den Hob,
Der strømmer her forbi hver Dag.
Jeg frister ingen Kunde til
Med Frankerskik, med Raab og Buk;
Men vil Du kjøbe, i min Bod
Hver Ting er ægte, fin og smuk.
Paa Brussa-silkens blanke Væv
Det hvide Sølv, det røde Guld
Er slynget tæt i Blomsterform,
Hver Blomsterkalk af Perler fuld.
Se Sløret her, saa let som Fnug,
Saa gyldent glinsende som Rav —
Snoet gjennem Øjet paa en Naal
Det bruser ud som Skum paa Hav.
For dyrt? — Saa gaa til Jøden hist!
For bedre Kjøb han sælger ud
De Fiskenet, han kalder Slør,
Varer for Bønders grove Hud.
For dyrt? — Ja, for en Stodders Pung
Slet Intet findes i min Bod:
Selv Tæppet paa dens Gulv var værdt
At bredes for en Paschas Fod.
Allah il Allah — løb Du kun,
Lokket af vantro Hundes Raab! —
Jeg suger taus min Nargileh
Og stirrer paa den dumme Hob.