Der kommer en Dag, vi skal hævne det svart,
hver en blodig Tort, vi har døjet!
Taarernes Tal har vi trolig bevar’t,
Renternes Rente har Gælden forhøjet.
Nu er vor Debetside for fuld;
men Taarer kan ikke betales med Guld!
Vor Status, den har vi nu sammentalt,
Debitor! sig, kan Du klare
alle de kost’lige Perler, der faldt,
alle de Taarer, saa dyrebare?
Vi fordrer hver eneste én, vi gav bort!
Hér, Debitor, gælder der ingen Akkord!