Ak, hvad har I gjort imod mig, I vildfarne Menneskebørn!
Var det ej nok med Korset og Svøben og Kronen af Tjørn?
Jeg var dog et Menneske ogsaa; — hvi gjorde I mig til en Gud,
løfted mig op paa et Alter og traadte i Støvet mit Bud? —
Om min Natur mundhuggedes læge og skriftlærde Mænd,
rev den i to paa Synoder og spidded den med deres Pen.
Jeg blev til en tvesynet Uting, Misfostret af Gud og af Mand;
I dyrkede mig som en Molok med Slagtning og Risbaales Brand.
Og dem, som er deres Tids Sønner, forfølge I nu i mit Navn.
Se, jeg var en Søn af min Tid, jeg talte dens Sprog til dens Savn.
Hvi gjorde I Sproget til Sagen, hvi gjorde I Skaalen til Vin?
Hvi gjorde I Timen til Dagen, hvi gjorde I Verden til min?
Hvi har til en Gud I gjort mig, paa det, jeg maa miste min Magt
og dele Gudernes Skæbne? Hvad har eders Skriftkloge sagt?
»At Jesus for eders Synder udaanded paa Korsets Pæl,
og Kristus opstod af Graven og frelste hver troende Sjæl.« —
— Men sandelig siger jeg eder: til Bod for hvad I har forskyldt
dør Kristus, men Jesus lever til Tidernes Maal er fyldt.