27. Landsoldaten
Mel. af E. Hornemann.
Mel. af E. Hornemann.
Den Gang jeg drog afsted,
den Gang jeg drog afsted.
min Pige vilde med,
ja, min Pige vilde med.
Det kan du ej, min Ven!
jeg gaar i Krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igjen.
Ja, var der ingen Fare, saa blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks Piger de stole nu paa mig;
og derfor vil jeg slaas som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra!
Min Fader og min Mo’er,
min Fader og min Mo’er
de sagde disse Ord,
ja, de sagde disse Ord:
naar dem vi stole paa
i Krigen monne gaa,
hvem skal saa pløje Markerne, og hvem skal Græsset slaa?
Ja, det er netop derfor, vi alle maa afsted,
for ellers kommer Tysken og hjælper os dermed;
og derfor vil jeg slaas som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra!
Om Danebrog jeg véd,
om Danebrog jeg véd,
det faldt fra Himlen ned,
ja, det faldt fra Himlen ned;
det flagrer i vor Havn
og fra Soldatens Favn,
og ingen anden Fane har som den sit eget Navn.
Og den har Tysken haanet og traadt den under Fod;
nej, dertil er vor Fane for gammel og for god!
Og derfor vil jeg slaas som tapper Landsoldat.
Hurra, Hurra, Hurra!
For Pigen og vort Land,
for Pigen og vort Land
vi kæmpe alle Mand,
ja, vi kæmpe alle Mand.
Og ve det usle Drog,
der elsker ej sit Sprog
og ej vil ofre Liv og Blod for gamle Danebrog.
Men kommer jeg ej hjem til min gamle Fa’er og Mo’er,
da vil vor Konge trøste dem med disse hersens Ord:
Sit Løfte har han holdt, den tapre Landsoldat!
Hurra, Hurra, Hurra!