Antologier

Kong Kristjan stod ved højen Mast

      i Røg og Damp;

hans Værge hamrede saa fast,

at Gotens Hjælm og Hjærne brast;

da sank hvert fjendtligt Spejl og Mast

        i Røg og Damp.

Fly, skreg de, hver som flygte kan,

hvo staar mod Danmarks Kristian

        i Kamp?

Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag:

        Nu er det Tid!

Han hejsede det røde Flag

og slog paa Fjenden Slag i Slag;

da skreg de højt blandt Stormens Brag:

        Nu er det Tid!

Fly, skreg de, hver som véd et Skjul,

hvo kan bestaa mod Danmarks Juel

        i Strid?

O, Nordhav! Glimt af Vessel brød

      din tykke Sky;

da tyede Kæmper til dit Skjød;

thi med ham lynte Skræk og Død,

fra Valen hørtes Vraal, som brød

        den tykke Sky.

Fra Danmark lyner Tordenskjold;

hver give sig i Himlens Vold

        og fly!

Du danskes Vej til Ros og Magt,

      sortladne Hav!

Modtag din Ven, som uforsagt

tør møde Faren med Foragt

og kjæk som du mod Stormens Magt?

      sortladne Hav!

og rask igjennem Sang og Spil

og Kamp og Sejer før mig til

        min Grav!