Antologier

De vog dem, vi grov dem en Grav i vor Have,

lagde dem ved Siden af den alfare Vej;

alle vore Blomster skal smykke deres Grave;

— sønderjyske Piger, I forglemme det ej! —

„Hvem gjemme vi vel ellers vore Kranse til!“

    „— Søster, hvad er det, du siger? — “

„Lad Fjenden plukke Blomster derude, hvor han vil, —

Nælder hos de sønderjyske Piger!“

De ligger og lytter i Jorden der nede,

lytter til hvert Fodtrin paa den alfare Vej;

lytter, om paa Landsmaal en Læbe vilde bede:

— sønderjyske Piger, I forglemme dem ej! —

„Og skulde vi vel have saa glemsomt et Sind!“

    „— Søster, hvad er det, du siger? — “

„De døde har vi tegnet os i Hjærterne ind;

de bor hos de sønderjyske Piger! “

Men ak, de kan ængstes; thi Tiden den rinder,

jævnende som Støvet langs den alfare Vej.

Fjenden vil sig fæste de blegnende Kvinder,

— sønderjyske Piger, I forglemme jer ej!

„Nej! heller vi os vier til den døde Soldat!"

    — „Søster, hør efter, hvad vi siger!“ —

„Ja, Gravsange synge, dertil ere vi parat —“

Enker er de sønderjyske Piger!“