— The native hue of resolution
is sicklied o’er with the pale cast of thought.
W. Shakespear.
Underlige Blaae!
gjemmer hist Du bag Dit Saphirbelte
savnet Jordlivsfred?
vil forventet Salighed
i Dit Skjöd fremgaae?
og i Samliv Længslerne hensmelte?
Stille! stille! Bryst!
Varslets Stemme fra det Höie svæver:
Morgenen er död
Hver, som selv i anet Lyst
Aftenen fremböd;
kun for Kampen Lönnens Krone lever.
Vilde Kraft! saa stands!
Loven selv Samflætningen forkynde
af det Höies Glands
med det Dybes Tillids Ro!
Slyng da, milde Tro!
om hver skuffet Kjendsel Haabets Ynde!