Befat dig intet med denne Retfærdige, thi jeg har lidt meget i en Drøm for hans Skyld.
I Drømme lød for ham den Romerinde
Og stred for ham med Qvindetanker blide
At bøje til Retfærdighedens Side
Det Siv, som svajed hen for Hadets Vinde.
Du kom tilforn i Kampen, fromme Qvinde!
Det Retfærds-Pust mod Stormen kom at stride,
Mens just af Retfærd mindst den vilde vide
Og styrte Sandhed havde meest i Sinde.
Du kom tilkort for dengang. Dog har siden
Det Pust af Fromhed tonet gjennem Tiden
Og toner gjennem Evigheden fort.
Og han, hvis Sag du vilde frelst paa Jorden,
Din Sag i Himlen er en Frelser vorden,
Som kommer ej i Evighed tilkort.