Men Jøderne gik ikke ind i Domhuset, paa det de ikke skulde besmittes, men at de maatte æde Paaske.
Med Reenhed vil de Paaskemaaltid æde,
Tør ej i Hedninghuset sætte Fod,
Tør ej besmittes, ej udøse Blod,
Mens til Sabbathens Skjønhed de sig glæde.
De i en Hednings Bryst tør tage Sæde
Med Villien dog; hans Svaghed de forstod:
At sig ved ham det Blod udøse lod,
De tørsted efter, skulde Jorden væde.
Med Syndens Aand de Lovens Bogstav fylde,
At efter Aanden de sig selv kan lyde
Men efter Formen Gud og Loven hylde.
Forgjæves dog de Lovens Bogstav tyde:
I Aand og Sandhed har dem Loven fundet
Og længst er Israels Sabbathstid udrundet.
