De fordømte ham og sagde: Han er skyldig til Døden.
Taalmodig Jesus tier, dømt til Døde;
Han kunde svare dog med Dommens Torden,
Men for at dommes kom han just til Jorden
Og for at lide Døden lod sig føde.
Skjønt skyldfri, nu han skyldig er at bløde,
Det skyldes Gud og Salighedens Orden,
Det skyldes Skriften, som om ham er vorden,
Og Frelsens Ord, som ved hans Krybbe lode.
Men vi, for hvem han skyldig blev til Døden,
At Livet til for os han kunde sætte —
Hvad blive vi ham skyldige for dette?
En Død, et Liv — den Gjengjæld er fornøden:
At døe fra Synden skyldige vi bleve
Og skyldige vort Liv i ham at leve.