XVII O, Pige, som i Ungdomsvaar
(Frit oversat.)
(Frit oversat.)
O, Pige, som i Ungdomsvaar
mig til din Fod som Slave lænker,
en Lykke, som jeg aldrig naar,
til døde Ting du daglig skænker.
Var jeg dit Spejl, o hvilken Fryd!
da favned daglig jeg dit Billed,
dit klare Øjes blide Dyd
og Mundens Smil jeg ømt fremstilled.
O, gid jeg var den Perlerad,
der smykker stolt din Hals den ranke!
Var jeg din Kam, jeg kunde glad
til Krans de rige Lokker sanke.
Gid jeg var Kjolen, der saa tæt
sig om din hulde Skabning slynger!
Gid jeg kun Sløjfen var, der let
sig op og ned paa Barmen gynger!
Gid jeg var Skoen paa din Fod —
du træder den i Støv, sandt er det —!
Selv det mig Skæbnen ej tilstod —
nu søndertræder du mit Hjærte.