De 28 Smaavers, denne lille Bog indeholder, er græske Efterklangsdigte fra Oldtidens Slutning. Med deres Lethed og Ynde peger de tilbage paa den — nu kun af spredte Brudstykker kendte — Anakreon, der omtrent 500 Aar før Kristi Fødsel levede ved Tyrannen Potykrates’ Hof paa Øen Samos og med sin ioniske Smidighed besang Vin og Kærlighed, og fremad mod de yndefulde kunstværker, til hvilke Thorvaldsen hentede Æmner fra nogle af dem (III, XV, XXI, XXIII, XXIV), og mod de Digtninge, hvori H. C. Andersen (III), Holberg (XVI), Chr. Winther (XLII) o. fl. har omskrevet andre af dem.
Oversættelsen er — med Smaaændringer, Tiden har nødvendiggjort — i det hele saadan, som den forelaa fra Karl Conradsens Haand, da han 1871 døde. Han var Student fra 1859, blev teologisk Kandidat, men havde væsentlig filologiske Interesser. Til en karakteristik af ham kunde man laane adskillige af de Træk, hvormed Georg Brandes i sine Erindringer har tegnet Billedet af sin Ungdomsven Sebastian. Kort efter hans Død udkom en Oversættelse, han havde udarbejdet, af Tibullus’ kærlighedsdigte.