Hvor skjøn hun sad med sit sænkte blik!
Jeg bøiede hed mig frem —.
Da faldt hendes ord som naalestik:
«Jeg gjennemskuer Dem!»
Og jeg blev kold i mit hede blod —
Hun gjennemskuede mig —?
— og træt forstod jeg, hvad hun forstod,
og vandret vissen min vei.