Jeg er din Sædemand, o Gud!
Du skikked’ mig paa Jorden ud
Til Gjerning for dit Rige!
I Hjertets Grund du lagde ned
Mit Sædekorn, — den Kjærlighed,
Der skal min Sjæl berige!
Du gav mig Jesu Kristi Tro,
Der frodig kan i Stormen groe
Og trodse Verdens Farer!
Du gav mig Haabets Himmelfrø,
Med Spirekraft, som ej kan døe,
Naar selv jeg det bevarer!
Vi dine Høstmænd er, o Gud!
Du skikked’ os paa Jorden ud
Velsignelser at sanke!
Hver trofast Gjerning faaer sin Høst
Af Sjælefred og Hjertetrøst, —
Og hver retfærdig Tanke!
Og, saae vi Taarer mangengang,
Du la’r os høste Frydesang,
Naar vi taalmodig bede!
Men, er end Verden stundom gold,
Du gjemmer til os mange Fold
Af Himmeriges Glæde!