Den 23. Psalme
Mel. Herren han er min Hyrde god.
Mel. Herren han er min Hyrde god.
1.
Selv Jehova min Hyrde er,
Og mig skal intet fattes;
Min Dal er grøn, jeg hviler der —
Naar jeg af Hede mattes,
Da leder han mig varlig, hvor
Den stille Aae paa Græsset gaaer
Til klare sagte Bække.
2.
Der lædskes, og der qvæges jeg,
Og kan Guds Godhed smage —
Saa fører han paa rette Vei
Mig til sin Hjord tilbage,
Ja bærer mig i Hyrde-Favn
Allene for sit store Navn;
Thi Jehova er Hyrden —
3.
Og omendskiønt min Vei gaaer ned
Igiennem mørke Dale,
Hvor Rædsler groe i mine Fied,
Hvor fæle Gienlyd tale,
Hvor skiulte Farer reise sig,
Jeg gruer ei; du er hos mig,
Din Hyrde-Stav mig trøster —
4.
Du — du bereder mig et Bord
Tvert over for min Fiende,
Han seer din Miskundhed er stor,
Han seer din Olie rinde
Omkring min Isse — thi min Gud
Mig salver ved sit Gjæstebud,
Mit Bæger bruser over —
5.
Og jeg skal stedse som din Gjæst
Din Naades Sødhed smage;
Thi, Gud! du giver en varig Fest
Af alle mine Dage;
Min Flugt er endt, jeg vender om
Til Herrens Huus og Helligdom,
Og Jehova tilbeder. —