Til en Confirmandinde
med en Blomsterbuket
med en Blomsterbuket
Du selv, en Blomst fra Jordens Have,
Med Rod i Evighedens Grund,
Kan tyde Tanken af min Gave
I denne alvorsfulde Stund:
Et venligt Billed jeg Dig sender
Paa Ynde, og paa Ungdomskraft,
Hvor jordisk Blomsterskjønhed brænder
Og Sundhed boer i Stilkens Saft.
Dog, selv i dine rene Hænder
Vil Farvepragten slukkes ud,
Og Alt hvad timeligt kun blænder
Hjemfalder ogsaa Tidens Bud. —
Kun hvad om Himlen kan erindre
Skal aldrig falme, aldrig døe,
Og i dit eget Hjertes Indre
Du finder evigt Blomsterfrø:
O! beed da Himlens Gud om Kræfter
At dyrke Hjertets Blomster ret!
Da er Du, selv i Livets Aften,
En yndig duftende Buket.