Ludvig Bødtcher (1793–1874)

Med Brusen Tidens Vinge gaaer,

Hvert Vingeslag et fuldendt Aar: —

Den er et Kraft-Locomotiv,

Som drager Jorden med sit Liv;

Hvorhen? Igjennem Luftens Hav

Til Frihed eller til sin Grav: —

Hvornaar? Det kjender Jorden ei,

Imens den synger paa sin Vei,

Og blander kjækt sin Melodi

I andre Sphærers Harmoni. —

Du, Menneske, saalidt forstaaer,

Som Jorden, Verdens nye Aar, —

Men følg, som den, med Tidens Strøm,

Og sænk Dig ei i Fortids Drøm:

Hæv frit dit Blik, og saa afsted!

Og viig fra Banen ei et Fjed,

Og bland med Haab din Melodi

I hele Verdens Harmoni!