De danskes Sang i RomDen 28de Januar 1835Du Kreds af gamle Høie,Syvstjerne klar og stor!Hvor Rom sit HerskerøieUdsendte over Jord:Hør Jubeltoner stige,Hør Cimbrers frie Sprog!En Klang fra Danmarks Rige,Som aldrig bar dit Aag!Forsvunden er din Vælde,Og i din KeiserborgBoer nu den ringe Nælde,I Ydmyghed og Sorg.Forstenet, stander roligDen gamle Verdens Skræk,Og Nutid seer fortroligDe kolde Herskertræk.Men naar den Danske trinerInd i din Büstehal,Ham rører Titus’s MinerSom Godheds Ideal.Da mindes han sit Norden,Og føler dybt med Lyst,At Titus’s Aand paa JordenBoer end i Fredriks Bryst!Dog Romas Ørn var stegetEndnu mod Himlen fort,Var Titus’s Aand ei vegetFra Romerfolket bort.Og evig Danmark fryderSig ved sit gamle Skjold,Naar ædel Godhed byderMed Kraft og Maadehold.Den Ædleste til Ære,Vi festlig sammen staae;Velsignet Dagen væreDa Fredrik Lyset saae!Om hvide Lok sig slyngeEnd længe Kronens Pryd!Hvert Aar hans Kraft forynge:Da ældes Danmarks Fryd!