Kong Kristian den Ottende†(Januar 1848)Hiin stille SommeraftenstundGaaer som en Aand forbi,Da dybt det klang i Skovens Grund:«Velkommen til Din Ungdomslund!»Hist ved Dit Sorgenfri.Det aabner nu sin nøgne Favn,Men kold og hvid som Du,Og huser Hjertesorg og SavnOg spotter høit sit eget NavnOg mindes før og — nu. — —Os Meget gav Din rige Aand,Nu staae vi ved Dit LeerOg stirre som ved TryllebaandBestandig paa Din høire Haand,Og vente endnu Meer.Det er, som om den Haand, der gavSaa kongelig og huld,Vil ikke stædes til sin Grav,Før den har stillet Hjertets KravOg skjænket alt sit Guld.Det er, som hviskedes i LønIgjen ved Balders StrandEt helligt Ord, en venlig BønImellem Faderen og Søn,Før Baalet tændes an.Men det er, Odin, Dig, som gaaerOg skjænker ham Din Høst. —Du bygger paa hans Manddomsaar,Og veed, at Balders Hjerte slaaerMed Godhed i hans Bryst.Selv stiger Du ved Rotas SpydBort fra den dunkle Jord,Du hører Sang til Harpers Lyd:«Velkommen til — Valhallas Fryd!»Og — dybe Suk fra Nord!