Nu var alt Krig og Strid i Tankerne besluttet,
Ja! næsten i hvert Glas en Musselmand blev puttet,
Og i hver Flaske var for Tusende en Grav,
Man ved hver anden Skaal et Feldtslag giorde af.
Jeg troer, end dette Slag ey noget Korstog bliver,
Begyndt og endet med en større Hast og Iver,
Ja før enhver Person sin Flaske tømmet har,
Den halve Rustning alt bereed og færdig var.
Thi, tænk man havde alt tillavet Seyer-Fanen,
Og deri tydelig afbildet Alcoranen,
Hvorved en Musselmand, med Halsen udstrakt laae,
Og Helten med sin Fod stod trædende derpaa!
Man malte af i Viin Tyrkiets hele Skiæbne,
Og hvis man kunde sig ved Drik til Slag beredne
Enhver, min Helt forlængst i fulde Rustning var,
Ja! hele Magazin udi sin Mave bar!
I store Helte, I som 10 Aars Krig udholdte,
Kun for en Skieges Skyld, ved Troja stærke Bolde,
Som nok i Dag den Dag har trodset eders Magt,
Hvis ey en Heste-List den havde ødelagt!
Kom modige Achil! som Hectors Død forvoldte!
Ulysses Kunsters Smed! du Agamemnon stolte!
Kom gamle Nestor! kom Tre Aldres vise Mand!
Mon I med mine Folk i Ligning sættes kand?
Men eders Børne-Leeg og Ti Aars svage Bedrifter,
Som har foreviget en større Skialdres Skrifter,
Mon det kand holde Stand? mon det kand kaldes stort;
Mod hvad min Helte-Flok har ved et Maaltid giort?
Her blir i et Minut, en mægtig Krig begyndet,
Og allerede ført, førend den blir forkyndet,
Ach mod min store Helt og mod hans tappre Slægt,
Ey noget Verdens Folk kand holde Ligevægt!
Ja! ja du ædle Viin! du Mod og Hierte giver,
Og mangen vigtig Ting ved dig afhandlet bliver,
Du giver Haanden Magt og Mod i vores Sind,
Ja i en Biørne-Hud en Hare hyller ind.
Nu brækkede alt frem den klare Morgen-Røde,
Nu syntes Viin og Søvn, det tappre Lav at nøde
At giøre Ende paa sit Feldtog og sit Slag,
Som blev af samtlige opsadt til næste Dag.