Det dundrer i Syd,
og det hvæser i Nord —
hvorfor er der Angst i mit Hjerte?
og Skarverne sejler med strakte Næb
med Skrig imod Midnatssolen.
Hvor Græsset er grønt,
og Klokkeblomst blaa,
hvor Himlen er gylden,
og Munden er rød,
dér bor du, min elskede Viking —
Og Vindene hujer
og fløjter omkring,
og Vildfugle skriger,
forlokker og klager —
mit Hjerte selv klager
og lokker dig: kom!
og Øret er rødt
paa den elskte, der sover,
din Aande urolig,
og feberhed Panden —
mit Øre er koldt
i den isnende Blæst —
hvorfor er det ikke
saa rødt som dit?
og hviler paa samme Pude?
