Dystert og pragtfuldt
piskes Havet af Stormen,
og Sprøjtet gaar plaskende
til Vejrs.
Huuj kastes Maager,
viljeløst hvilende,
opad paa Stormen
i Tumlen mod Skyer,
tungt vuggende udover Havet.
Nej, Maager,
saa skrig dog ikke,
Skrig skræmmer mig ikke,
Døden er dulmende
for den, der har danset
i véfyldt Lyst,
som Bølgen pisket af Stormen.