Hvem svøber Kærlighedens Kaabe om mig?
hvem lægger faste Hænder paa mine Skuldre
og kalder mig lille?
Hvem tier med mig
i mørke Nætter,
naar Lys spøger om
over Væggenes Flader?
— en hvid Arm rakt opad i Mørket,
en Haand, der stryger dens Runding,
en stor Haand, der gemmer min Haand —
Hvor leger Dyr i de tavse Nætter,
naar Solen er gaaet til andre Verdner?
Hvem svøber Kærlighedens Kaabe om mig?
hvor er han, der rækker mig
en rød Rose i min Haand,
naar Sol gaar ned,
og har hvide Tænder
bag runde Læber?
