En Dag gaar under,
og Mørket sniger
sig rundt om Gavle
og svøber alt —
blødt famler Hænder mod Hænder —
nu dunkle Lyster
formæles med Mulmet —
Guldgnister drypper mod Fløjl.
Nu er det Tid,
hvor det stumme, det dybe,
det utænkte, sikre staar frem —
Sortblomster stiger i Vejret
og folder Fligene ud —
grøngule Slanger
bølger mod Mørket,
og flammende Gab af Vilddyr
staar aabne og ler i Natten —
En Dag gaar under —