Drivende Dugg
i Kast over Enge,
Vindene leger i Sol —
et Under gaar hen
over Pigens Hoved,
lyst Haar flagrer op
fra Panden —
Og Panden er vendt
mod de kølige Egne,
hvor Tanker er tunge,
og tusind Frø spirer.
Vil Taarer mon stribe
de Kinder, der røde
som Æbler er kysset af Solen?
Naar Midjen er smal,
skal den gribes af Hænder,
og Tanker skal vendes
mod frugtbare Egne —
Hvad bløder i Sindet
paa Pigen den unge?
er Tidselfrø gemt
under Mulden?
Guldaks skulde duve
i Sommerens Nætter,
og Pigen gribes
af hastige Hænder,
og Læber presses mod Læber.
Om Latteren bobler,
og Tænder ler,
om Kroppe gynger
i Kornets Skove,
om Skovduelatter
slaar op fra Grene,
og Frøer taler
i Maanesølv,
da løfter Pigen
sit klare Blik
og ser ind i Æterens
svimlende Dybder —
Hun takker sin Gud.