Nu kysser Pigerne
paa Fingrene ud i Luften
og ved ikke hvorfor —
nu synger Fuglene,
og det er godt at vandre stille
og fylde Ørene med Sang.
Vilde det mon være forkert?
tænker Pigerne,
at kysse en Karl bag en Gavl,
naar Maanen er ny
og forjættende krum?
vilde det mon gøre noget,
at klatre op
i vintergammelt Hø
og ligge lidt og klukle og gantes?
Lærken hænger
som en Klokke i Himlen —
saa er det da Vaar!
