Jeg kunde græde
Gud hjemsøger mig
for han lader mig smage alt til Bunden
Jordens sorte Kryddersødme
Blomsters Vildskab
Havets store Syngen
Det sønderriver mig
at Hyldeblomsterne er saa taalmodigt hvide —
at Grøftens Grønne er saa solyrende —
at Fiskerne og deres Koner
spreder de fine Net henover Pælene
saa Græsset sløres af brunt paa vidunderlig Vis —
det sønderriver mig
at Havet er som en spændt Silkedug
— Hjulbørens runde og lige Tegninger
Solens Spillen i maabende Guldsild
alt ryster det mig til Marven
paa Grund af sin Dejlighed
Hvis jeg mødte et Ligtog nu
vilde min Sjæl ogsaa fryde sig
den vilde knæle i Vejens Støv
for skønne er Vennetaarer
naar de rinder solglitrende nedover Kinder
og stort og mørkt Sus af sorte Englevinger
fylder Mennesker med Sorg
der smelter løser op
og den der ligger hen nu
strakt og baaret
med Hænder der er færdige og foldet over Brystet
skal gaa i Jord
og skænke Jorden af sin sidste Kraft