Hvorfor er mine Arme brune
naar de ikke kan omfavne nogen?
hvorfor er min Mund dog rød
naar den ikke kan kysse nogen?
hvorfor springer jeg opad Bjerget
naar ingen ser mine Fødder?
hvorfor klukker min Latter
hvorfor er min Stemme rund og syngende
naar den ikke kan kærtegne nogen?
Jeg har lagt mig paa Knæ
foran et hvidt Gedekid
der hopper paa Klipperne
jeg har slaaet Armene om Halsen paa det
og hvisket ned i de stride Haar
Alt hvad jeg siger
forstaar Kiddet ikke
det forstaar ikke
at der er en solbrunet Krop
jeg elsker mer end alle brune Kroppe
og som gaar ud og ind af Huse
og som bevæger sig henover Jorden
men har en konstant Plads i mit Hjerte
Det forstaar ikke
at jeg nu sidder her i Græsset
solplirende og med Benene strakt ud
og stirrer ud over den blaa Havflade
og at jeg
sprængefærdig af alt dette for meget
der huserer i mig
føler Trang til at kaste mig ud
i Æterhavet
og blive til intet