Skovene hvisker til mig
og de hvide Aakander —
den sorte Skovsø
vender sit blanke Øje opad
Hvorfor er der tyst hvor jeg træder
hvorfor er jeg ene?
Duggen er faldet
Fuglene blunder
jeg ved ikke deres Skjulesteder
men Hovedet er puttet bag Vingen
og de har røde Hjerter —
Græshoppen lirker i Natten
og Frøerne kvækker
tungt dæmonisk
som Afgrunds-Elskov
Mine Haar er fugtet
af Nattens Taarer
mine Fingre er hvide
og flettet mod Himlen
Har I hørt hvem der fløjter
har I hørt Skovguden?
han fløjter bag hver en Busk
bag Stammerne
der lyser mod Skovmørket
han er allesteds —
nær og dog fjern
og han trolder mig
Tyst jager jeg henover Skovbunden
med røde Pletter paa Kinderne
han er bestandigt ikke
der hvor han lige fløjted
Har I hørt en Dugdraabe trille
har I hørt Skovguden klukle
har I hørt Græshopperne lirke
i den varme Nattebrise
har I hørt mit Hjerte hamre
og min Graad i Sommernatten?