En sort Kat smutter op ad en Havegang
det var her du boede
dengang vi traf hinanden
i vor store Ungdom —
der er Maanepletter paa Stakittet
der har ogsaa været Maanepletter dengang
naar du vendte hjem fra hende
der var din
Jeg ser dig mellem Havegangens Hække
dine Hænders lade Dansen
de berømte Stjerneøjne
Smilets gule Spillen
Nej det er jo den feterte
Sjælesanger af Guds Naade!
han der dengang gik i disse Havegange
var en ung Dreng
bleg og brændende
oftest med en Bog i Haanden
Under Hyld Jasmin vi kyssed rødt og længe
skjult i Sommernattens varme Mulm og Krydderlugte
