Hver Morgen vaagner jeg op
kampberedt og stærk
og møder den nye Dag med nye Haab
jeg jager Søvnens sidste Slør paa Flugt
med brunsort Kaffe og en Morgensang
og krummer Brød til Fuglene
der muntert fordringsfulde venter paa Altanen
saa tar jeg Plads ved Skrivebordet
med rynked Bryn — en lang Tot Haar ned mod Maskinen
og klaprer løs — en Sky af Sølvlyd staar i Vejret
det er min Tankes Flugt
sat om i det haandgribelige
Og Dagen gaar med vælig Kamp med Stoffet
til Mørket sænkes over Byen
det var den Stund du plejede at komme
og drikke The i gustent Skær fra Lysets Flamme
da blir jeg lutter Øre
da blir jeg lutter Hjertevé
da visner jeg
og Tiden drypper spidst og gult
sin bitre Gift imod mit Hjerte —
igen en Dag med skuffet Haab
han kommer ikke kommer ikke —
Saa er det Dagens sidste Stund
jeg knæler ned og beder
om Kraft og smuk Taalmodighed
om Evne til at fatte Skæbnens Mening
saa lægger jeg min Kind mod Puden taarevædet
Hver Morgen vaagner jeg op
kampberedt og stærk
beredt til Glæden
hver Kvæld naar Mørket sænkes over Byen
tappes jeg for min Livsens Kraft
og visner