O du, som medsmilende leer,
Er jeg glad, — og medlidende græder,
Naar ingen Fryd mig tindrer meer,
Naar Død kun i Livet jeg seer: —
O Venskab! din Skat er mig meer
End al Jorderigs glimrende Glæder;
Med dig i min Lykke jeg leer,
Og med dig i min Kummer jeg græder!