Antologier

Kryb aldrig sammen som Mus i Hul,

hvad farligt eller fælt der hænder,

nej, ud at tumle som Kat paa Gulv

og vise Verden Klør og Tænder!

Smid aldrig Kræfterne unyttig bort,

smid heller Trøjen under Leg og Sport;

ved Salte-Brød

bli’r Kinden rød,

og Drengen som et Mandfolk ender.

At blive Mand er at være Dreng,

som Drenge allerhelst skal være,

ej blot en viljeløs Flok i Flæng,

men tugtet op til Livets Lære.

Og Livets Alvor mødes bedst af dem,

som under Idræts-Leg fik Smilet frem,

kan Du først le,

let vil Du se

den Vægt, Du troed’ svær at bære!

Kryb aldrig sammen — men stræk dit Mod

og vis, at Musklerne kan spille,

vær ogsaa hjælpsom og vis Dig god

mod den, som kun er svag og lille!

Øv Idræt ej blot for at „kunne slaas“,

kun Tid og Taalmod fælder en Kolos;

Vagt i Gevær,

Drengenes Hær

mod dem, som vil al Ungdom ilde!