Vægtervers
1685
1685
Når klokken slår 9.
Nu skrider dagen under,
og natten vælder ud,
forlad for Jesu vunder
vor synd, o milde Gud!
Bevare kongens hus
samt alle mand
i disse land
fra fjendens vold og knus.
Når 10. slår.
Om du vilt tiden vide
husbonde, pig´og dreng,
da er det på de tide,
man føjer sig til seng.
Befal dig Herren fri,
vær klog og snild,
vogt lys og ild,
vor klok` er slagen ti.
Når 11. slår
Gud Fader os bevare,
de store med de små,
hans hellige engleskare
en skanse om os slå!
Selv vogte byen vel!
vort hus og hjem
har han i gemm´
vor ganske liv og sjæl.
Når 12. slår.
Det var om midnats tide
vor frelser han blev født
til trøst al verden vide,
som ellers var forødt.
Vor klok´er slagen tolv.
Med tung´og mund
af hjertens grund
befal dig Gud i vold.
Når 1. slår.
Hjælp os, o Jesu kære,
vort kors i verden her
tålmodelig at bære,
der er ej hjælper fler.
Vor klok´er slaget et
ræk os din hånd,
o frelser-mand,
så vorder byrden let.
Når 2. slår.
Dig milde Jesus lille,
som mig til salighed
i mørket fødes ville,
ske pris i evighed.
Du værdig Helligånd,
oplyse mig
evindelig,
at jg dig skue kan.
Når 3. slår.
Nu skrider natten sorte,
og dagen stunder til,
Gud lad dem blive borte,
som os bedrøve vil.
Vor klok´er slagen tre,
o Fader drom,
vend du os om,
din nåde os bete.
Når 4. slår.
Dig evig Gud ske ære
i høje himmel-kor,
som vægter ville være
for os, på jorden bor.
Det ringer nu af vagt,
for natten god
fald Gud til fod,
tag tiden vel i agt.