Et Chor.
Til dig, som bødst i ti og ti Olympiader
Nedsmile Fred og Held til Dan og Nor,
Til Dig! til Dig: Algodheds Fader!
Opstiger vor Lovsang i jublende Chor.
Et Chor.
Minuter, Timer, Dage,
Og Maaneder, og Aar,
Og Sekler, rinde fage,
Tid vorder, og forgaaer.
Solo.
Aartusinder han seer, som Dage,
Held os, hans Varetægt bestaaer.
begge Chor.
Held os! Held os! hans Varetægt bestaaer.
Recitativ.
Det er fuldbragt! Aarhundrede!
Du sank i Fortids aabne Afgrund;
De Fædres Fædre saae din Fødsel
Som bølgede fra Herkuls Støtter
Til Borysthenes Katarakter.
Og Vaabenbrag var Vuggesangen,
Gienlydende fra Dovres Huler
Sit Flammesværd ud over Verden,
Og Millioner faldt for Sværdet
Arioso.
Blevst du, Aarhundrede!
Fød til Forbandelse?
Skal du fra Fødslen af
Sprede Forstyrrelse
Ud over Folkene
Indtil din Grav?
Recitativ.
Det er fuldbragt! i Fortids Afgrund
Nedsank Aarhundredet. Og atter
Et Blodhav slaaer de vilde Bølger;
Og atter løfter Pestilentsen
Sit Slagsværd hist fra fierne Gades
Imod Europas Millioner.
Arioso.
Den Skræk, dig omgav
Henfarne Aarhundred
I Fødselens Time,
Den følger, den følger
Dig indtil din Grav.
Solo.
Et Chor.
Held os! Held os! i ti og ti Olympiader
Har hvilt i Trygheds Arme Dan og Nor.
Et Chor.
Til ham! til ham! Algodheds Fader!
Opstiger vor Lovsang i jublende Chor.
begge Chor.
Priis være dig! Algodheds Fader!
Du værnede om Dan og Nor.
et Chor.
"Fornuftens Ret ei Spydstagens Ret".
Recitativ.
I Rædsler født og død i Rædsler
Er den henfarne Tidens Datter,
Men ei Forbandelser den bragde,
Velsignelser den deelte ud
Til Held for Slægt og Efterslægter,
Thi see! den sendtes fra Algodheds Gud.
Duet.
1.
Det vi see, det vore Fædre
Ønskede, men saae det ei.
2.
Fra det Gode til det Bedre
Gaaer det vise Forsyns Vei.
begge
Før det haabes, vorder brat
Held af Uheld, Dag af Nat.
Solo.
"Han sagde: vorde Lys!
"Og der blev Lys!"
Recitativ.
Aarhundreder henrandt i Mørke,
Aarhundreder henrandt i Skumring,
Og fælt det var i Nattens Mørke,
Og skuffende hiin Skumrings Lysglimt.
Men Tiden kom, da fødtes du
I Blod og Nat, Aarhundrede!
Og det var dig, der bragte Lyset.
Ei Skumring, ei det blege Dagskier,
Oprunden er den fulde Morgenrøde,
Og snart, o snart, oprinder Solen.
Et Chor.
Et Aarhundred’ endnu! da gielder
Fornuftens Ret, ei Spydstagens Ret.
Recitativ.
Aartusender henrandt i Trældom;
Og fælt de Lænker raslede,
Som smeddedes af Egennytte,
Og hærdedes af Frygt og Feighed.
Men Tiden kom; da fødtes du
I Blod og Nat, Aarhundrede!
Og det var dig, som skiørned’ Lænken,
Dig, som bød Friheds Røst at lyde,
Og fiern og nær den høres, mærkes,
Gientagen lydt fra Dannertronen.
Og snarlig snarlig Friehed kommer,
Og Haand i Haand ledsages af Fornuften,
Og signer alle Jorderiges Slægter.
Arioso.
Nyfødte Aarhundrede!
Af dig vi vente det:
Fornuftens og Frihedens Rige.
Og skyndsomt skal Mennesket
Høyere! høyere
Op til Fuldkommenhed stige.
Solo.
Af Blod og Nat han lader
Oprinde Lyset ved sit Ord.
Et Chor.
Et Aarhundred’ endnu, da gielder
Fornuftens Ret, ei Spydstagens Ret.
Solo.
Amen! Selah!
Et Chor.
Til ham, til ham, til Fredens, Lysets, Frieheds Fader
Opstige Jubelsang fra Dan og Nor.
Et Chor.
Ham Fredens, Lysets, Frieheds Fader
Al Jorden lovsynge i jublende Chor.
Begge Chore.
Lovsyng ham, o Jord.
Abrahamson.
