En tungsindig, :|: melankolsk Mand,
som sig aldrig fryder
for hans Blod ei flyder,
han den Stakkel, :|: han maa drikke Vand!
Hvo som træller :|: uden egen Skyld,
og sig alle Dage
maa med Arbeid plage,
han bør styrkes, :|: lad ham drikke Øl.
Naar Soldaten :|: staaer paa Isen Post,
og hans Legem gyser,
Blodet i ham fryser,
Brændeviinen :|: er hans Raad mod Frost.
Den Forliebte, :|: som har traurig Sind,
for han ei kan vinde
sin Beherskerinde,
lad ham trøstes :|: ved den ædle Viin!
Men den Usling, :|: som sig bilder ind,
at det sig ei sømmer,
mun et Glas udtømmer,
o ham Venner! :|: drikke Medicin.
Vi som tage :|: Glæden hvor den faaes;
sorgesløse, glade,
aldrig Griller lade
komme nær os, :|: Punschen er for os.
Saa forkynde :|: Punschen Troskabs Drift!
Og hvo med os ikke
Venskabs Skaal vil drikke,
gid han drikke :|: Galde og Forgift!
Abrahamson.