Sov sødt ved Modersangens Lyd,
O gid Du voxer, trives vel
Og nyder Barndoms hele Hæld!
Thi de Dage rinde saa fage derhen,
Men tilbage aldrig igien.
Saa svinder Time, Dag og Aar,
Og snart jeg seer Din Ungdoms Vaar,
O gid da glad Uskyldighed
Ledsage stedse hvert Dit Fied!
Thi de Dage rinde saa fage derhen,
Men tilbage aldrig igien.
O maatte Du da ogsaa Dig
Ved huusligt Hæld see lykkelig!
Dog Dyden altid Seier vandt,
Endskiønt det stormer svart iblandt.
Men de Dage rinde saa fage derhen,
Og tilbage aldrig igien.
Din Alders Vinter da saa blid
Fuldende skal Din Levetid,
Og rolig Du Dig lægger ned
Til Gravens stille Fred — —
Abrahamson.