Jeg vilde saa gerne hvile
ved din Side et sødt Minut;
men du maatte bort, maatte ile,
du havde travlt, min Glut!
Jeg sagde, at jeg døde,
hvis ej din Gunst jeg fik.
Du lo af fuld Hals, søde,
og nejede net og gik.
Forøget har du end mere
Elskovens Kval i min Sjæl;
du nægted endogsaa til Slutning
et Kys mig, et ømt Farvel.
Tro ej, jeg vil mig ulejlige
med at hænge mig ved din Dør;
thi alt det, ak du dejlige,
er hændet mig eengang før.