Den 14de NovemberTil OehlenschlägerNaturen i vort Nord,Den du saa tidt besang,Den kan idag ei lønneDin Fest med Krandse grønne,Med Duft og Fuglesang.Den har kun Snee og IisPaa Skovens nøgne Tjørn;Koldt straaler det om Hallen,Hvor med sin Hustru SkjaldenOmfavner sine Børn.Men i de Danskes HjemEr en Natur endnu,Som du besang — en indre!Som vil din Fest erindreOg komme vel ihu!Og den er fuldt saa stor,Og den er fuldt saa smuk.Der svinder Vaaren ikkeMed sine lyse Blikke,Med sine varme Suk.Den hilser paa sin Skjald!Af den din Fødselsfest,Naar om Novembers MaaneDe kolde Stjerner blaane,Kan feires allerbedst.Den hæver til din PriisSin hjertelige Røst,Og den kan bedre taleEnd Lundens Nattergale —Det er idag vor Trøst.See Danmarks unge Mø!Vel savner hun en KrandsTil dig af Laurens Blade,Men hendes Kinder badeSig i en Taares Glands.Og hendes Blik er stortOg fuldt af Sjælens Magt;Thi overalt herhjemmeDin høie DigterstemmeHar Aandens Kræfter vakt.Og hver en ædel Mand,Hver livfuld Ungersvend,I hvem med Fryd man mærkerEn Gnist af dine Værker,Dig rækker Haanden hen!Og paa det norske Fjeld,Og ved den tydske Skov,Dit Navn, o Oehlenschlæger,Som ved det danske BægerSkal synges Priis og Lov.