Drømme!
Hvad vil Mængdens Tale sige
At de korte, lette Drømme
Ikke er det Virkelige?
Dette
Vil Enhver iblandt os vide,
At det Stygge og det Slette
Er i Livet det Solide.
Vige
Derfor skal det plumpt Reelle!
Jeg mod Drømmens Himmelstige
Vil mit unge Hoved hælde.
Drømme!
Lad fra eders Skygge-Rige
Englene imod mig strømme —
Vær for mig det Virkelige!