Barn, du drømmer dig
Eensomhedens Skygge,
Eensomhedens Lyst
Som en hellig Lykke,
Som en evig Trøst —
Kjender du da mig?
Veed du, hvad det er,
Ret at være ene?
Ret at føle sig
Eensom og alene?
Kan du sige mig,
Veed du, hvad det er?
Englen nærmer sig,
Den, om hvem du leder,
Eensomhed ved Navn;
Men usynlig breder
Den sin mørke Favn
Rædselfuld mod dig.
See den dybe Flod
Bag de grønne Grene —
Har du Lyst dertil,
Saa er du alene,
Evig om du vil —
Tør du? har du Mod?
April 1837.