Ha din Fader! ha din Moder!
Begge to gid Fanden tage,
De, som satte i Theatret
Dig i Logen længst tilbage!
Udstaffeerte som Kalkuner
Sad de der og gav kun sjelden
Huller mig til Logens Baggrund,
Hvor du græd, min søde Ellen!
Rolig sad de der og skued
To Forelskte efterstræbes,
Og de klapped, raabte Bravo,
Da de saae dem begge dræbes.
H. Heine.