Der er en Sjæl i denne Albu,
Gudindekraft i dette Knæ,
Selv Trykket af din lille Finger
Kan skabe Digtere af Fæ
Kort sagt, der er i dine Lemmers
Bevægelige Harmonie —
I hver din Stilling er en Verden
Af Billedkunst og Poesie
Men ogsaa som paa Billedstøtten
Og paa et yndigt Maleri
Er Læberne bestandig stumme —
O gjør dem dog lidt mere frie!
Der kunde komme fra din Læbe
Et Ord — et Ja — en Vellyd blot,
Der overgaaer alt hvad i Verden
Poeter kalde skjønt og godt.
Mai 1835.