Kalliope

Fandt 7806 resultater ved søgning efter »bøssen knalder i skoven«
I Skov, hvor Bøssen knalder, Hvor Jægerhornet gjalder, Og Hundekobblet gjøer; Hvor Fugl, med
Halloh! Da vi i Skoven sang. Om Dagen i September, Om Skovens grønne Kæmper, Om Sommerhimlen blaa
Hundekobblet gjøer — Der blomstrer opgsaa stille I Skyggen Blomster vilde, Og der er Græsset blødt
Og fløiter Nattergalen, Saa tystner det i Dalen, Mens Bærret modnes rødt. Halloh, Halloh, Halloh
Da dandse Alfer hvide, Mens Himlens Skyer glide, I Ring om Ellekrat. Halloh, Halloh, Halloh
Emil Aarestrup: Digte (1838)
Naar Jægeren i Skoven gaaer, Da fare tidt forbi som Lyn Heelt underlige Aftensyn, Som Hjertet til
Og lader Bøssen i sin Gang, Og la'er det bagved skoggerlee. — Det rasler i det tørre Blad, Det
vorder stedse mere Nat, — Nu pusler det i Busk og Krat: Han brænder løs forhaabningsglad. O Vee! da
paany, Gaaer atter Jægeren saa trygt Og smiler ad sin egen Frygt I Skovens svale sikkre Ly. Han
streifer gjennem Skov og Mark, Hans Phantasi er venlig varm; Han kjender Ellepigens Barm I Birketræets
Ludvig Bødtcher: Digte, ældre og nyere (1870)
Hvad der huer mig ved Skoven? — Eensomhed! en frodig Grund! Hun er kiælen, jeg forvoven; Et Par
trænge, Knalder høit den stærke Blæst. Lynet? — Ha, Guds egen Landse! Selv den Høie lærer os, Diærvt
min hulde Pige, Skiøndt i Skiul, dog røber sig Under Lagnets bløde Flige: Saadan huer Maanen mig
Rosenbuske, Liliens Blommer, Brudelys i blanke Kiær? — Sødt at stirre paa en Sommer, Naar den Skiønne
Emil Aarestrup: Andre trykte digte
Ben. Da hvilte jeg med min Marie i Skoven, Hist henne bag Bøgenes skyggende Læ, Mens Fuglene sang
Fy, skammer jer dog, I uartige Drenge! Og lader en enbenet Stakkel i Ro! Slet ingen af eder kan
som I over Grøfter og Sten. Ej stedse jeg saa haver hinket paa Krykke; Ej stedse var dannet af Træ mit
saa lifligt foroven. Nu er mit Ben af det samme Træ. Ja der jeg hvilte med Pigen i Armen
Bestraalet af Solens velsignede Lys. O! Blodet mig løber saa varmt i Barmen Ved Tanken om disse saa brændende
Poul Martin Møller: Andre digte
Jeg vanked med Bøssen under min Arm Ved Elvens Bred, Midsommers-Solen skinnede varm I Dalen
vide, hvor Glæden boer, „Da følg med mig! „I Skoven og Ørken der finder Du den; „Kom hid, Du Unge
Mange drog baade hen og hjem I Støv indhylled, ad Vejen frem. Og blandt de Mange, forbi mig foer
hoppende Raaer „I Skov og Ørk: „De vakkre Smaapiger dem fanger jeg“ — Han dansede hen ad den brede
Vej. Og sad jeg saa siden en Dag i Høst, Og tænkte herpaa: Da syntes mig og, at jeg fik Lyst
Steen Steensen Blicher: Digte (1847)
følte Vinterstormens Had Afklæde mig det sidste Blad, Og i mit Bryst var iskold Nat Og Hjertet
Ludvig Bødtcher: Andre digte
De Kugler, jeg agted at støbe i Dag, vil ej lykkes i Formen, og andet Bly maa jeg købe. Jeg
Vildmænd i Rigets Vaaben, som var de fordrukne fra Daaben. Et gejstligt Ulve-Orkester os byder lidt
Navn eller Loven — Vildsvin og Kvæg udi Skoven. Og hver af de Privatister, en Konge kan ta'e til
Rusten i denne forhexede By. Der sætter sig Gravrust paa Løbet; man bliver oven i Købet selv noget
-Kalve. Og det vil Hjærterne fryde, at Bøssen var fri for Lyde. Det er saa nyttigt at skyde
Sophus Claussen: Trefoden (1901)
omkring dem flokkes, som sansed de en blank og saftfuld Frugt. Som Blomster er de, der i Skoven skinne og
Hvor dog de skinne i det grønne Løv, de unge Pigers klare Kjoler! — Hvide som Solstænk mellem
Anden flammer som en Iris gul, — det er som Liljer midt i Skovens Skjul fra alle Kanter mig i Møde
Skovens Lugt de aande mig i Møde, af Skovbund dufte selv de fine Sko. 11. Juni
Sophus Michaëlis: Solblomster (1893)
Træet runder sig som Kugle, Her kun en Byge listig overfalder, Tordnen kun knalder. Eros, som
flygtig eller vidt sig svinger, Fandt her et Paphos, folded sine Vinger, Dvæled i Aarviis, fulde
smykker Manddomskraften, Lægger i Blomsten Duft, som aldrig svinder: Kjærligheds Minder! Bacchus
kryst Vinen af din bedste Drue! Eros den vies, Guden og hans Bue! Maatte han Krandsen ømt i Tidens Fylde Aftenforgylde
Ludvig Bødtcher: Digte, ældre og nyere (1870)
blusser, det knalder, det gaaer i Brand. — Reis hjem! — vær streng, som den gamle Mand Mod Ungdommen! Din er forbi
Jeg er som et Vand, som det dybe Vand, Alt speiler sig klart deri; Jeg bliver Sydbo i Sydboens Land
H.C. Andersen: I Spanien (1863)
Henter flere...